KONKURRENCEHOLD
Kunne du tænke dig at komme på konkurrencehold?
Har du en masse gå-på-mod og vil du være en del af et fantastisk sammenhold?
Elsker du at være på scenen og vil du med ud til en masse store oplevelser?
Så er konkurrenceholdet måske noget for dig?
I år har vi været i to finaler, og den ene foregik sågar i Operaen i København. Det var en fed oplevelse! 
Udover det er vi også ude til forskellige shows mv.
Der venter altså mange oplevelser forude!

Vores konkurrencehold er i Kolding:
Junior årgang: 2009-2005
Børn årgang: 2013-2010
Det er rigtig fedt at gå på konkurrencehold, men man skal være forberedt på at det også er hårdt. Man skal være tålmodig, viljestærk, være forberedt på at blive presset til det yderste.
Som forældre er det vigtigt at du også er indstillet på hvad det kræver. Mange at konkurrencerne, danseshows mv. vil bliver afholdt forskellige steder i landet og måske endda udlandet hvis vi kommer langt. Transport er i selv ansvarlig for.
Vi træner hver fredag, og der er mødepligt. Man må være fraværende max 3 gange til træning. Er man væk mere end 3 gange, kan det resultere i at man ikke længere er på holdet. Meddelelse ved udeblivelse af træning skal ske direkte til instruktøren.
Udeblivelse fra konkurrencer, shows mv. vil resultere i udsmidning af holdet med det samme.
Når sæsonen starter vil hver elev blive opkrævet 2000 kr.. Pengene vil gå til; tøj, workshops, tilmeldingsgebyr ifb. med konkurrencer og andet der vedrører holdet.
Er der penge tilovers når sæsonen er slut, vil de blive refunderet. Ligeledes kan der også blive krævet ekstra betaling, hvis de 2000 kr. ikke har slået til.
Eleven skal gå på minimum ét hold mere, udover konkurrenceholdet. Vi anbefaler helt klart at man vælger et hold med fokus på moderne dans og teknik.
Lidt praktisk info om optagelsesprøven:
D. 20 august afholder vi optagelsesprøve.
Børn kl.: 10:00-11:30
Junior kl.: 12:00-13:30
Adressen er: Dalbygade 40H, 6000 Kolding
Vi er meget fokuseret på at gøre optagelsesprøven til en god oplevelse for alle.
Når eleverne kommer vil vi tage billeder af dem med deres navn på. Disse bruges kun til at vi kan huske hvem den enkelte elev er.
Når billederne er taget går vi ind i salen. Her vil vi varme op og dernæst lærer eleverne en koreografi.
Efter at have lært dansen, vil de blive bedt om at vise det i mindre grupper - alle andre er inde i den anden sal, så man danser det kun for os instruktører, og ikke holdet.
Vi henstiller til at forældre ikke sidder og kigger ind i salen under optagelsesprøven. Det kan være en smule nervepirrende for eleverne, hvis der er for mange der kigger med.
Efter at have danset vil vi slutte af med at tage en lille snak om forventninger, sammenhold mv.
I løbet af nogle dage vil man modtage en mail på om man er gået videre eller ej. Der vil i samme mail blive vedhæftet en kontrakt som skal underskrives og afleveres til instruktøren.
Træning om fredagen vil være i tidsrummet:
Kl. 15:45-16:45: Junior
Kl. 16:45-17:45: Børn
Prisen er pr. rate er 550.
I måneden er det 365
Prisen er ikke med i fri træning eller rabatten ved tilmelding af flere hold
For at tilmelde jer optagelsesprøve til konkurrencehold skal i skrive til: Tanja@mhdancestudie.dk
Følgende informationer skal oplyses:
- Elevens navn
- Elevens fødselsdag
- Hvor meget danseerfaring har eleven
- Mail på forældre og elev
- Tlf. nummer på forældre og elev
Vi har allerede en del datoer klar som skal noteres i kalenderen:
28. Januar 2023 - Kaufmann cup rangliste 1: Horsens
4. Februar 2023 - CPH Open rangliste 1: Lokation er ikke offentliggjort endnu (formentlig i Jylland)
5. Februar 2023 - Danmark danser kvalifikationsrunde: Lokation er ikke offentliggjort endnu, men det er i Jylland
11. Marts 2023 - Kaufmann cup ranliste 2: Horsens
25. Marts 2023 - CPH open Rangliste 2: Lokation er ikke offentliggjort endnu (formentlig i Jylland)
2. April 2023 - Kaufmann cup rangliste 3: Horsens
15. April 2023 - CPH open finale (hvis vi går videre): Lokation er ikke offentliggjort endnu (formentlig i Jylland)
22. April 2023 - Kaufmann Cup finale (hvis vi går videre): Det kongelige teater i København
17. Juni 2023: Danmark danser finale (hvis vi går videre): Vejle musikteater
Der vil komme nye datoer på vores danseshows senere.