Majken Hauge, indehaver af Dance Studie. Uddannet koreograf og danseinstruktør og underviser i Hip Hop, Allstyles, Modern/Contempoary.
Min passion er dans, min lidenskab er dans, mit hjerte er dans, mine tanker er dans, mine handlinger er dans, mit sind er dans, min fremtid er forhåbentlig dans – ja, det siger vel egentlig ret meget om mig….!  Ellers er det muligt at læse mere info HER
Tanja Høivang, uddannet koreograf og danseinstruktør hos Dance Studie og underviser i Hip Hop, MGP Showdance/Musicaldance, Fortnite, Pardans og konkurrencehold.
Tanja har pt viet sit liv til dans og arbejder fuld tid på danseskolen. Det kræver mod, lyst, energi og masser af humor, det må man sige hun besidder. Det meste af livet har bestået af dans og efter 7 år som underviser på danseskoloen har Tanja deltaget i mange forskellige workshops, forskellige konkurrencer, danset til x faktor finale, optrådt til diverse arrangementer og har indtaget mange forskellige typer jobs. Erfaringen er blevet rig på kort tid.
Tanja glæder sig til at være i Kolding, Vejen, Ribe og Skjern endnu en sæson.
Anna Stouby Hansen, uddannet danseinstruktør hos Dance Studie og underviser i Hip Hop, MGP og Pardans.
En glad, smilende og empatisk pige, der elsker dans, musik og fitness. Kontakten til eleverne og glæden de får ved at dansen er bare det hele værd.
Anna har også taget den halvårige forberedende danseuddannelse hos Lets dance i Aarhus, hvor hun har danset jazz, ballet, hiphop, show/musical, moderne, hiphop og stepdans. Anna glæder sig til endnu en sæson i Brørup og Esbjerg og udvider sin undervisning til Middelfart.
En glad pige med masser af energi og altid har et smil på læben. Freja har danset lige siden hun var helt lille og har en enorm kærlighed til musikken, musikforståelsen og ikke mindst dansen. Hun elsker og nyder dermed også at lege med musikken og musikforståelsen. Hun har gået på sportefterskole på danselinjen og her har hun modtaget undervisning i jazz, jazz-teknik, ballet, hip hop, afro beat, afro house, contemporary, house, girly og meget mere.
Forinden det dansede hun selv ved Dance Studie v. Majken Hauge og glæder sig derfor helt vildt til selv at skulle undervise på den danseskole, hun selv har modtaget undervisning.
Freja underviser i Strib.
Louise Brændekilde, underviser i Ballet.
Dans betyder rigtig meget for Louise. Med en del hindringer på vejen er hun kommet rigtig langt ved masser af træning på danseskolen og derhjemme. En rigtig sej og gæv pige, der sammen med dansen får masser af glæde i hverdagen. Onsdag er helt klart højdepunktet i ugen.
Hun holder meget af at undervise og se elevernes udvikling gennem sæsonen. Elsker at dele sin viden med andre, der har samme interesse.
Ved siden af har Louise for nylig taget uddannelsen til pilatesinstruktør og har planer om at inddrage denne nye viden i undervisningen.
Louise glæder sig meget til at undervise i Ballet i Kolding.
Mette Jersild, uddannet koreograf og danseinstruktør og underviser i Pardans og Funky Mamma´s.
Mette har fulgt danseskolen siden start, hvor hun startede som elev for 40 år siden. Efter endt uddannelse på danseskolen har Mette undervist henholdsvis fuldtid, deltid og nu på hyggeplan. Ved siden af undervisningen hjælper hun på danseuddannelsen og andre praktiske opgaver.
Mette har samtidig taget en cand.merc. og arbejder lige nu fuldtid med markedsføring og sociale medier i Feriepartner MOB.. I dag er Mette tilbage som danselærer og glæder sig til at undervise i Kolding mandag og torsdag.
Aaron Le, selvlært og underviser i Urban Style, Breakdance, Hip Hop og Girly Style,
Aaron har mange års erfaring indenfor Hip Hop og underviser i stort set alle genre indenfor Hip Hip som f.eks. popping, locking, girly, new style, old school, breakdance og animation. Han har undervist på adskillige danseskoler bl.a. Street Style, HIPS, Balletskolen Holstebro, OURE skolerne m.m. Aaron har også deltaget i adskillige konkurrencer både som koreograf og som danser. Han har bl.a. været med sit crew til europamesterskabet UDO i Skotland hvor de blev nr. 5. Desuden er han manden bag diverse successrige Dance battles i Odense. I Aarons timer er der fokus på udviking, musikalitet, forskellighed og sidst men ikke mindst at have det sjovt.
Mille Olsen, underviser i Hip Hop med attitude, MGP/Ramasjang, Ballet og Modern/Contempoary for børn.
En gæv pige, der bare sprudler af energi og elsker dansen helt ind til benet.
De sidste 2 år har Mille brugt på forskellige efterskoler med 2 forskellige danselinjer. Her modtog hun undervisning i hiphop, ballet, jazz, showdance, modern/contemporary. Samtidig har hun deltaget i workshops, hvor man lærer at undervise.
Mille har været i Berlin og London for at modtage danseundervisning. Jeg har danset med i 2 forskellige musicals, turneret rundt i landet og nu glæder hun sig rigtig meget til at undervise i Kolding.
Tabitha Lessman Hansen, underviser i Hip Hop og MGP.
Tabitha elsker at danse og har gjort det siden jeg kunne gå. Helt fra lille lavede hun koreografier med vennerne og derefter performe foran forældre og venner. Hun startede til dans for første gang på efterskolen i årene 15/17, hvor hun fik to års undervisning i primært hip hop og street – plus en smule house. Sidenhen har hun fået mere undervisning i hip hop med attitude og contemporary/moderne ballet. Dans har altid været hendes escape fra omverdenen, frirum, vejen til glæde – når der er musik, har hun svært ved at stå stille og glæder sig nu til at videregive hendes danse-passion til en masse danseglade mennesker i Esbjerg hver tirsdag!

 

Saraa Darwiche har danset hos Dance Studie i 7 år og har elsket dansen lige siden. Hun er deltager på flere hold i løbet af ugen og samtidig er hun optaget på konkurrenceholdet.

Saraa er altid frisk på sjov og masser af udfordringer.

Om mandagen i Kolding underviser Saraa i Tik Tok Dance.

 

 

 

 

 

Patrick Pedersen, uddannet danseinstruktør og koreograf hos MS Funk & Jazz og underviser i Showdance, Modern/Contemporary, Hip hop og Pardans. Patrick har danset hele hans liv og har danset mange forskellige stilarter. Det var derfor ikke svært for Patrick, at beslutte sig for, at han skulle være danselære. Patrick er en glad og energifyldt danselærer, som brænder for at videregive dans til andre. Patrick ligger stor vægt i, at man rykker sig personligt i undervisningen og at man får et større kendskab til sig selv og sine grænser. Dans for Patrick handler rigtig meget om at kunne udtrykke sig selv igennem bevægelser, hvilket han selv har brugt dansen til igennem sit liv. Man kan derfor se frem til undervisning hvor dansen kommer helt tæt på kroppen og følelserne.

Patrick skal undervis i Grindsted, Kolding og Esbjerg.