Vi tilbyder desværre ikke danseundervisning i Varde denne sæson 2017/18

Efter 16 års virke i aktivitetssalen hos Varde Fritidscenter er salen om torsdagen desværre gået til en anden forening. Det var ikke muligt for os at melde ud allerede i foråret om hvorvidt vi ville leje salen en bestemt dag og bestemte tidspunkter. Tiden og fornuften skulle følge med, elevafslutninger afvikles og det store puslespil for kommende sæson lægges. Vi plejer at nå det uden problemer, MEN VI NÅEDE DET IKKE!!!!

Om andre faktorer spiller ind, vides ikke, men vi har indtil nu været rigtig glad for at være i Fritidscentret. Vi er samtidig også rigtig stolte af vores store indflydelse på dansen i Varde. Vi har haft mange elever på danseskolen gennem alle disse år og man må sige vi har haft stor succes. Varde blev en danseby med rigtig mange dygtige dansere og DANCE STUDIE blev en stor del af manges fritidsaktivitet i mange år.

Vi er meget ærgerlige over denne situation og håber at vende tilbage til byen igen, når der er fundet et godt alternativ til aktivitetssalen.

Er du interesseret i at deltage på nogle af vores hold i Esbjerg, Bramming eller Grindsted, så giv mig et kald på tlf: 40968488 og vi vil finde et godt tilbud.

Mange Hilsner fra

DANCE STUDIE V. Majken Hauge